Ford afslører ny Ranger Wildtrak X og FordPass Connect ved Birmingham CV Show
I disse dage er Ford til stede ved det årlige CV Show i Birmingham i England. Under showet præsenteres nogle af Fords nyeste modeller i varebilssegmentet. Læs om alle Fords nyheder ved showet lige her.
Ford præsenterer ved Birmingham CV Show nogle helt nye varebils-modeller. I blandt dem er den nye pålidelige Ford Ranger Wildtrak X.
Ford præsenterer også en helt ny måde hvorpå man kan interagerer med sin varebil, nemlig gennem det nye FordPass Connect.
Pålidelig Ranger Wildtrak X
Den nye Ford Ranger Wildtrak X, der præsenteres på showet, får nye karakteristiske træk både udvendigt og indvendigt. Udvendigt fanges man hurtigt af den arrige blå farve – Performance Blue – der for første gang finder vej til en Ford Ranger. Kombineret med sorte detaljer på bilen, heriblandt grillen, tagbøjlerne, fælgene, og kofangerne, står den nye Ford Ranger Wildtrak X mere sporty end nogensinde før.
I kabinen finder man sig hurtigt til rette i de sorte lædersæder, der er præget at en kontrastsyning i den grå farve, River Rock. Med en høj siddeposition, der giver et godt udsyn over vejen og Fords SYNC 3 infotainmentsystem er der ikke skåret ned på komfort.
Ford Ranger Wildtrak X vil være tilgængelig i Double Cab-karrosseri med den kraftfulde 3.2 liters TDCI-motor med 200 hestekræfter, 6-trins automatgearkasse og firehjulstræk. Wildtrak X giver et brændstofforbrug på 11,3 km/l og en udledning på 231 g/km.
Den nye Ford Ranger Wildtrak X kan bestilles fra Fords forhandlere allerede nu.
Forbundne varebiler med FordPass Connect
Som et led i strategien om at udvide den mobilbaserede tilslutning til sine modeller, præsenteres FordPass Connect på Fords første varebiler i Europa.
Med den nye Ford Transit Connect og den nye Fiesta Van, der også præsenteres på CV Showet i Birmingham, får varebilsbrugere nu mulighed for at interagere med deres varebiler på en helt ny måde. Med FordPass Connect kan varebilsbrugere nu forvandle deres varebil til et mobilt WiFi-hotspot, der kan have op til 10 enheder online ad gangen. Med Live Traffic Updates (Live trafikopdateringer) i Fords SYNC 3-system kan varebilsbrugere nu også planlægge hurtigere og mindre stressende ruter.
Med FordPass Connect-app’en kan man også gøre dagligdagen meget lettere ved f.eks.:
- Vehicle Health Alerts fortæller hvornår brugeren skal tage handling – ved eksempelvis lavt olieniveau, lygtepæreskift eller andre advarsler.
- Vehicle Status oplyser om brændstofniveauet, alarmstatus, dæktryk med mere.
- Door Lock and Unlock lader brugeren låse og oplåse bilen direkte fra mobilen.
- Vehicle Locator hjælper dig med at finde tilbage til hvor du har parkeret din bil.
FordPass mobil-app’en er fleksibel så virksomheder med mere end en varebil let kan interagere med deres opkoblede varebiler med en enkelt FordPass-konto.
Grøn transport i byen
På Fords stand under CV Showet i Birmingham fremhæves Fords innovative tilgang til at transporterer varer i storbyer. Med blandt andet nyskabende løsninger arbejder Ford for at gøre luftkvaliteten og trafikken bedre i storbyer.
På standen har Ford en plug-in (PHEV) hybrid Transit Custom stående. Det er samme model, der i en 12-måneders periode er med i et forsøg på Londons gader og stræder, hvor man undersøger hvordan hybrid-varebiler kan bidrage til bedre luftkvalitet i byer og en øget produktivitet. I forsøget vil 20 Ford Transit Custom PHEV kører for forskellige virksomheder, der er placeret forskellige steder i London. Varebilerne har et geofencing-system, der automatisk kan tilpasse varebilens indstillinger ud fra dens geografiske placering – og optimere kørslen i bymidten.
Fords PHEV Transit Custom har et avanceret hybridsystem, der over en rækkevidde på 50 kilometer skal være emissionsfri.
For at få længere rækkevidde understøttes hybridsystemet af Fords prisvindende 1.0 EcoBoost-motor. Varebilerne er udstyret med et avanceret telematik-system, der giver feedback på varebilen præstationer i realtid.
På standen er også et digitalt service-koncept, der er rette mod kommercielle flåder, der bringer varer ud i byer. Servicen benytter en multimodal transport, der forbinder varebiler med cykelbude og andre transportformer i byer for at øge effektiviteten og hastigheden på leverancens sidste del. Ford arbejder på at gøre servicen tilgængelig i London senere på året i samarbejde med forskellige partnere.
Kompakt varebil – Ny Fiesta Van
I Europa præsenteres nu Fords kompakte og urbane varebil – den helt nye Ford Fiesta Van.
Ford Fiesta Van kombinerer de klasseledende køreegenskaber fra den nye Fiesta med et praktisk og anvendeligt varerum, der er perfekt til virksomheder i alle størrelser.
Bag døren i den kompakte 3-dørs minibil er et praktisk varerum, der har plads til 1 kubikmeter last med en længde på 1,3 meter og en nyttelast på 500 kg. Varerummet er lavet med hårdføre materialer som et tykt gummigulv.
Den nye Ford Fiesta Van giver et smart og komfortabelt arbejdsmiljø – med både hårdføre og lækre materialer og nogle af Fords banebrydende teknologier, som blandt andet Ford SYNC 3 infotainmentsystemet.
Også den nye Ford Fiesta Van giver mulighed for at interagerer med sin bil på en helt ny måde med FordPass Connect.
Ford Fiesta Van kommer til Danmark i andet kvartal 2019.
Gennem de sidste tre år har Ford været det bedst sælgende varebils-mærke i Europa og allerede i 2018 har Ford grundfæstet sin førerposition med mere end 93.200 varebiler solgt år-til-dato.*
Foto og mere information findes på Ford Danmarks pressecenter.
Nyheder og events
-
De findes overalt. I små og store byer kører selvstændige virksomhedsejere hver…
-
Ford Transit Custom MS-RT og Ranger MS-RT gør arbejdsdagen ekstra sjov
Ford Pro har i dag afsløret Fords eksklusive serie af varebiler under mærket… -
Ny Ford Puma er klar til fremtiden
Ford Puma kommer nu i et nyt og lækkert design med seneste teknologi, der tager… -
Ny Transit Connect PHEV kan køre op til 110 km på ren el
Den nye Ford Transit Connect får sat strøm til, når den inden længe lanceres… -
Ford er klar med tre lynhurtige biler til 24-timers løb
Sæsonen for motorløb sparkes i gang i denne weekend med det internationale 24-timers… -
Nye Transit Custom kan nu opleves hos Bin2Bil
Vi har fået den nye Transit Custom i vores butikker ! Kom forbi Bin2Bil Holbæk,… -
Fords nye Transit Courier har fået vokseværk
Den helt nye Transit Courier er landet og bliver nu leveret til Fords første… -
Fie er Fords første kvindelige Master Tekniker
I går færdiggjorde Fie Dissing, som den første kvinde i Danmark, uddannelsen… -
Dansker-favoritten, Ford Kuga Plug-in Hybrid, står endnu stærkere med nyt design
Den populære PHEV, Ford Kuga Plug-In Hybrid, har fået et omfattende facelift… -
Ford Danmarks ukronede konge abdicerer og takker af efter 52 år
Fords danske eftermarkedschef, Erling Kaas, har efter 52 års tro tjeneste i… -
Ford E-Transit: Skandinaviens første elektriske trossebil på Aarhus Havn
Ford Pros elektriske E-Transit er en fast del af arbejdet på Aarhus Havn, hvor… -
Ford Kuga Plug-In Hybrid sidder tungt på førstepladsen
- mens Ford Transit stadig er markedsleder for 10. år i træk Ford springer ind…