Book service her
100 % elektriske Ford Explorer

Overvældende modtagelse af den 100 % elektriske Ford Explorer

26-10-2023

Fords nye Ford Explorer har helt ekstraordinært været i Danmark på besøg, hvor den er blevet vist frem hos Fords forhandlere til stor begejstring for de fremmødte kunder. Du kan også opleve Ford Explorer på nærmest hold, når den denne weekend gæster bilmessen, eCar Expo, i Bella Center i København.

Nysgerrighed, overraskelse og masser begejstring. Det var blot nogle af de reaktioner, som den nye Ford Explorer blev mødt med fra kunderne under det første besøg i Danmark. Fords næste elbil lanceres til næste år, men som noget helt særligt var en prototype af den 100 % elektriske Ford Explorer rundt hos Fords forhandlere, hvor kunderne kunne opleve bilen. 

Ford Explorer Tour

14 dages Ford Explorer Tour i Danmark
Igennem de seneste 14 dage har Ford Explorer været rundt hos næsten 50 forhandlere i landet, der med sommerfugle i maven har glædet sig til at vise Ford Explorer frem for de nysgerrige kunder. Hver forhandler havde inviteret både nuværende og nye kunder til deres butikker, der for første gang kunne sætte sig bag rattet og fornemme bilen.

Ford Explorer fremvisning hos forhandler

- Jeg har glædet mig meget til at se bilen i dag. Vi har i forvejen en Ford Kuga Plug-In Hybrid, som vi er meget glade for, og som vi beholder. Vi skal snart udskifte vores anden bil, der er en ældre sag, så derfor overvejer vi, om det skal være med en Ford Explorer, sagde Vibeke Møller, der var mødt op hos Andersen Biler i Taastrup sammen med sin mand.

Ligesom de mange andre fremmødte kunder, var Vibeke og hendes mand også nysgerrige på at se Ford Explorer med egne øjne for første gang. Begge var inde og ude af bilen flere gange for at undersøge alt fra pladsen på bagsæderne til bilens justerbare centerskærm.

- Jeg synes, den virker rigtig lækker. Det synes jeg godt nok. Nu var jeg lidt frisk og fik i sjov spurgt sælgeren, om den med alle dens smarte funktioner også kan give massage, når man sætter sig ind på førersædet – og det KAN den faktisk. Det blev jeg godt nok overrasket over.  

Ford Explorer

Sæt dig bag rattet i Ford Explorer på eCar Expo i Bella Center

Den smarte massagefunktion er blot én af Ford Explorerens mange funktioner. Bilen har et højt niveau af standardudstyr, der udover massagefunktionen også tæller 19” alufælge, trådløs mobiloplader, syv højtalere med soundbar, parkeringssensor, nøglefri start og en omfattende førerassistancepakke med for eksempel intelligent adaptiv fartpilot, trafikskilt genkendelse, udstigningsalarm og meget andet.

Læs mere om Ford Explorer.

Du har også mulighed for selv at opleve Ford Explorer, når den lørdag og søndag udstilles på eCar Expo i København (stand C4:06). Her kan du komme helt tæt på Fords nye elbil og sætte dig ind bag rattet, hvor du kan blive klogere på bilens mange fede features.

For eksempel Sync Move skærmen, der ikke bare giver dig adgang til Fords infotainment system, men også samtidig kan tilpasses, så det passer til dine behov. Du kan selv justerbare bilens centerskærm, som desuden også kan fungere som et låsbart opbevaringsrum, når du forlader bilen.

Fords team står klar til at tage imod dig på standen og besvarer gerne alle dine spørgsmål om Ford Explorer, og de kan samtidig klæde dig godt på i skiftet til elbil.

Læs mere om Europas største bilmessen for elektriske biler.

Du har også mulighed for uforpligtende at reservere din egen Ford Explorer på messen eller på vores hjemmeside. På den måde bliver du blandt de første kunder til at få din bil, når den lanceres til næste år.


Kilde: MyNewsDesk

PRESSEMEDDELELSE - 26 OKTOBER 2023 14:10

Følg Ford på 

  • Facebook
  • Instagram
  • Linkedin
  • MyNewsDesk
  • Ford.dk hjemmeside

Nyheder og events

Aktuelle kampagner

Se tilbud fra Bin2Bil A/S

Nyheder og events

Se nyheder fra Bin2Bil A/S